03-19

everything

being either crow

or not crow

                          there

                          by the end

                          of the prayer

                          (vertical)

soon

to be

                          a shopping list

everything

is either snow

or not snow

                           with

                           milk and carrots

                           on it

.

at alt enten er

en krage

eller ikke en krage

                              dér

                              for enden

                              af bønnen

                              (vertikal)

vil

snart

være:

                              en indkøbsliste

alt er enten

sne

eller ikke sne

                             med

                             mælk og gulerødder

02-19

coming out from the ophthalmologist I walk through my own foggy tunnel blinded by the faintest twinkle from the faintest star seasick-ish trusting the pavement to lie still

well,

enough

about me

                      poetic

                     sensibility?

at the bottom

of the sea

                     there’s a nail

                     in the wall

a cod dreams up

the human brain

                     stopping

                     time

.

da jeg kommer ud fra øjenlægen, går jeg gennem min egen tågetunnel blindet af det svageste blink fra den svageste stjerne, mens jeg søsygeagtigt har tillid til, at fortovet ligger stille

nå men,

nok

om mig

                     poetisk følsomhed?

på havets bund

drømmer en torsk

                     der er et søm

                     i væggen

menneskehjernen

op

                    der standser

                    tiden

01-19

“you don’t need a diagram, you need a woman”

“why can’t I just have normal problems?”

not

my place

                 dark

                 ness

to say

where to put

                 across

the place

that fell out

                 calendar

                 shifts

of its

place

                 as

                 always

.

”Du har ikke brug for et diagram, Du har brug for en kvinde”

”hvorfor kan jeg ikke bare ha’ normale problemer?”

ikke min

plads

                  mør

                  ke

at sige

hvor det skal

være

                  hen over

det sted

                  kalenderskift

der faldt ud

af sit sted

                  som

                  altid

38-18

the mothers of the sons of the silent age

turn into waterfalls (future, past and present)

December

rain

                   Wachet auf

                   ruft uns die Stimme ...

I’m

alive

                    which reminds me:

to

hear

it

                    gotta find a new

                    alarm sound

                    on the phone

fall

                    one

                    I can actually

                    hear

.

mødrene til sønnerne af den stille tidsalder

bliver til vandfald (fremtidige, fortidige og nutidige)

decemberregn

                    Wachet auf

                    ruft uns die Stimme ...

jeg

er

i

live

                    hvilket minder

                    mig om

til

at

høre

den

                   at jeg må finde en ny

                   lyd til telefonens

                   vækkeur

falde

                   én

                   jeg faktisk

                   kan høre

37-18

not that I know what a death by gunshot looks like but how that Austrian actor acts it I’m not sure a blind person would buy into it

sleepless

                     Herz und Mund

                     und Tat und Leben

I remain

inside

                     but what about

Lord, have mercy

                     the featherless

                     eye?

.

ikke at jeg ved hvad død ved skud ser ud, men som den dér østrigske skuespiller spiller det, er jeg ikke sikker på, at en blind ville hoppe på den

søvnløs

                    Herz und Mund

                    und Tat und Leben

forbliver

jeg inde

                    men hvad med

i Herre, forbarm dig

                    det fjerløse

                    øje?

36-18

in the nine months of November I repaint swallows in their boxes of blood and steel and make angels from dust and burned out candles

perhaps

the still

shorter

days

                          giddy

makes it hard

                          she slaps the hand

for the sun

to find us

                          of her

                          imaginary

                          visitor

.

i novembers ni måneder maler jeg svalerne igen i deres æsker af blod og stål og former engle af støv og nedbrændte lys

måske

de stadig

kortere

dage

                        fnisevorn

gør det svært

                       slår hun

                       sin indbildte

                       gæst

for solen

at finde os

                      over fingrene

35-18

in an imaginary Berlin only strawberry flavoured hookah tobacco hints to the secret life of Arabia torn out of a book normally full of waves and ways to get out

no matter

where you

put it

                     talking to

                     the dead moth

a folded

napkin

                     under the bed ...

is the middle

of the year

                     aye

                     there’s that

.

i fantasi-Berlin er det kun vandpibetobakken med jordbærsmag, der lugter lidt af Arabiens hemmelige liv revet ud af en bog, der er normalt er fuld af bølger og veje væk

ligemeget

hvor du

lægger den

                   taler til

                  den døde natsværmer

er en foldet

serviet

                  under sengen ...

midten

af året

                  tjah

                 der er dét

34-18

as an untimely joke the roofs are sprinkled with snow this morning

as I come out of a dream about cities’ skeletons of song and nails

in

all

directions

                  six decades on

autumn

                  the answer

                        still

                  is silence

.

som en utidig vittighed er tagene drysset over med sne denne morgen,

mens jeg kommer ud af en drøm om byers skeletter af sang og negle

i

alle

retninger

                  seks årtier henne

efterår

                  er svaret

                      stadig

                  stilhed

33-18

it’s when yo begin to yell at things – spoons, shoes, umbrellas – falling, lying in the way …

in the

dream

too

                    that’s

                    the sad part

everything

’s

                     you choose

                     your own

an

altar

                     echo chamber

.

det’ når du begynder at råbe ad ting – skeer, sko, paraplyer – der falder, ligger i vejen …

også

i drømmen

                    det’ den

                    triste del

er

alt

                   du vælger

                   dit eget

et alter

                   ekkokammer

32-18

it

didn’t

                  puddles,

                 crows’ eyes

                 and accumulated data

take

you

away

                what

                we’re

                given

the autumn

wind

                as mirrors

.

den

tog

               pytter,

              kragers øjne

              og akkumuleret data

dig

ikke

med

sig

             dét

             vi

             er givet

efterårsvinden

            at spejle

            os i