two
yellow
leaves
twilight nation
that's
how
it
begins
a young girl
is handed
autumn
a machine gun
to
gule
blade
tusmørkeland
det'
sådan
det
begynder
en ung pige
får overrakt
efter
år
en maskinpistol
just one
of those days
giving time
the finger
where
dawn
I swim
in Perotin's
weighs
too much
Notre Dame
bare én
af de dage
gi'r tiden
fingeren -
hvor
daggry
jeg svømmer i
Perotins
vejer
for meget
Notre Dame
Pérotin, maybe French, around year 1200, belonged to the Notre Dame school of polyphony
not on
the weather
map
just behind
the shell
the bit
where stars
are stuck
(glued on I guess)
where
the wind
ends
the primordial
dog barks
ikke
på
vejrkortet
lige bag
ved skallen
den bid
hvor stjernerne
sidder
(limet fast vil jeg tro)
hvor vinden
ender
gør urhunden
slightly
baffled
old
hurricane
I was
born
it
doesn't
a human
die
dry
lettere
forundret
gammel
orkan
jeg blev
født
den
dør
som
menneske
ikke
tør
on
the primeordeal
ocean
tolerable temps
at last
(when it was milk
and before Earth
rose)
the door facing North
a paper boat
adrift
is full of North
på
urhavet
omsider tålelige
temperaturer
(da det var mælk
og før Jorden
steg op)
døren der vender
mod nord
en drivende
papirbåd
er fuld af nord
nesting
in the trees
at night
there's probably
an equation for this
that sound
the puddle of coffee
on the table
the ocean
makes
from the glass
I knocked over
den lægger sig
i trætoppene
om natten
der er sikkert
en ligning
for den
den lyd
pytten af kaffe
på bordet
havet laver
fra det glas
jeg væltede
