just
before
sunset
still
still
a
reciprocal
You
the
wind
annuls
time
towards
autumn
.
lige
før
solnedgang
stadig
stille
et
gensidigt
Du
vinden
der
ophæver
tiden
mod
efterår
de profundis clamavit
dead leaves
and then
the wind
talks
I put on
socks
about
coming
sleep
.
de profundis clamavit
døde blade
og så
vinden taler
tager jeg
sokker på
om kommende
søvn
resurrected
from the ground
the voice
in the wind
darkness
is a sea
a bit like
for
stars
and
trees
the voice
of the wind
.
genopstanden
fra jorden
stemmen
i vinden
er mørket
et hav
lidt ligesom
for
træer
og
stjerner
vindens
stemme
in a trough
between heat waves
budgie?
my feet
and the floor
what other
question
reconnect
is needed?
.
i en dal
mellem hedebølger
undulat?
forbindes
mine fødder
hvilket andet
spørgsmål
og gulvet
igen
er
nødvendigt?
not where
I put it
word
but perhaps
in the glass
with dried beans
there’s a hole
in it
the path
the path
for light
.
ikke hvor
jeg lagde den
ord
men måske
i glasset
med tørrede bønner
der’ et hul
i det
vejen
vejen
til lys
