34-18

as an untimely joke the roofs are sprinkled with snow this morning

as I come out of a dream about cities’ skeletons of song and nails

in

all

directions

                  six decades on

autumn

                  the answer

                        still

                  is silence

.

som en utidig vittighed er tagene drysset over med sne denne morgen,

mens jeg kommer ud af en drøm om byers skeletter af sang og negle

i

alle

retninger

                  seks årtier henne

efterår

                  er svaret

                      stadig

                  stilhed

33-18

it’s when yo begin to yell at things – spoons, shoes, umbrellas – falling, lying in the way …

in the

dream

too

                    that’s

                    the sad part

everything

’s

                     you choose

                     your own

an

altar

                     echo chamber

.

det’ når du begynder at råbe ad ting – skeer, sko, paraplyer – der falder, ligger i vejen …

også

i drømmen

                    det’ den

                    triste del

er

alt

                   du vælger

                   dit eget

et alter

                   ekkokammer

32-18

it

didn’t

                  puddles,

                 crows’ eyes

                 and accumulated data

take

you

away

                what

                we’re

                given

the autumn

wind

                as mirrors

.

den

tog

               pytter,

              kragers øjne

              og akkumuleret data

dig

ikke

med

sig

             dét

             vi

             er givet

efterårsvinden

            at spejle

            os i