Wednesday 23 January 2019

02-19


coming out from the ophthalmologist I walk through my own foggy tunnel blinded by the faintest twinkle from the faintest star seasick-ish trusting the pavement to lie still

well,
enough
about me

                      poetic
                     sensibility?

at the bottom
of the sea

                     there’s a nail
                     in the wall

a cod dreams up
the human brain

                     stopping
                     time


.

da jeg kommer ud fra øjenlægen, går jeg gennem min egen tågetunnel blindet af det svageste blink fra den svageste stjerne, mens jeg søsygeagtigt har tillid til, at fortovet ligger stille


nå men,
nok
om mig

                     poetisk følsomhed?

på havets bund
drømmer en torsk

                     der er et søm
                     i væggen

menneskehjernen
op

                    der standser
                    tiden


No comments:

Post a Comment