the trees still have leaves enough to hide the woman that’s crying outside in the night
you’re
not
the wind
a sitting-stone
but
where the words
you
feed
your
mother
become landscape
.
træerne har stadig blade nok til at skjule kvinden, der græder uden for i natten
du
er
ikke
vinden
en siddesten
men
hvor ordene
du
mader
din
mor
bliver landskab
No comments:
Post a Comment