43-20

- and then he went all swallow on me!

the ink-nurses

                         you tread

                         the grass

open

the gate
of fog

                        your angel waters

and return
to the needle-lake

                        with his tears

at the end of one year there’s another

.

- og så blev han helt som svaler overfor mig

blæksygeplejerskene

                          og du betræder
                         græsset

åbner
tåge
lågen

                         din engel vander

og vender tilbage
til nålesøen

                         med sine tårer

for enden af et år er der et andet

42-20

in this solitude less of me more of you

swatting it

                          barely light enough

again and again

                          to shape

this pesky
I-fly

                          an apple

and sometimes you’re easier to see with eyes closed

*

i denne alenehed mindre af mig mere af dig

klasker den

                             knap lys nok

igen og igen

                              til at forme

denne irriterende
jeg-flue

                               et æble

og nogle gange er det lettere at se dig med lukkede øjne

41-20

you walk on a bridge held up by song

in this

meantime

                          blowing your dust

you have

to repeat

                          into a flame

the unrepeatable

                          is what

                          it comes
                          down to

taking the wind further into the dusk

.

på en bro holdt oppe af sang

i denne

mellemtid

                         at blæse dit støv

må du

gentage

                         ind i flamme

det ugentagelige

                         det er det

                         det handler om

bringer du vinden længere ind i tusmørket

40-20

it’s December and the cup is half full of shadow

yearly
a birth

                        wordless

like a rose

                        I ask

tilts the axis
of the Earth

                        for everything

before Winter Solstice it will probably flow over

.

det er december og koppen er halvt fuld af skygge

hvert år
vil en fødsel

                       ordløs

some en rose

                       beder jeg

tippe Jordens
akse

                       om alting

før Vintersolhverv vil den nok flyde over

39-20

only a slight change from dark grey

to not-as-dark grey tells me it’s day

when from
the North

                      another dead fly

the wind’s
faces

                      on the table

have teeth

                      as a reminder

.

kun et lille skift fra mørkegrå

til knap så mørkegrå siger mig det er dag

når den er
i nord

                       endnu en død flue

har vindens
ansigter

                       på bordet

tænder

                       som en påmindelse

38-20

He will come He will come He has never been away

not just
symbolically

                           washing windows

the sun

                          hemmed in

shines

                         behind and before

.

Han vil komme Han vil komme Han har aldrig været væk

ikke kun
symbolsk

                        vasker vinduer

skinner

                        omsluttet

solen

                        forfra og bagfra

37-20

stars and you don’t even have to try

given
time

                          C-19 restrictions

the absence
of light

                          the city’s almost
                          as quiet

will become
a coat of lead

                          as my village

.

stjerner og du behøver ikke engang at anstrenge dig

med
tiden

                         C-19 restriktioner

bliver

lysets
fravær

                         storbyen er næsten
                         lige så stille

en frakke

af bly

                         som min landsby

36-20

someone left a box of night in the street

last time
I was here

                             without a will
                             of its own

La Mer

                             the ice-age rock

 

filled the hollows

of the city

                             between the swans

.

nogen efterlod en kasse med nat på gaden

sidste gang
jeg var her

                         uden egen vilje

fyldte
La Mer

                         istidsstenen

storbyens
hulheder

                          mellem svanerne

35-20

then you hear your voice bound to time

before

The One

                       last

                       cornflowers

you are

a glass bell

                     this is
                     where

hammering

away

                      blue begins

at

darkness

                       and ends

.

så hører du din stemme bundet af tid

foran

Den Ene

                     de sidste

                     kornblomster

er du

en glasklokke

                      det er her

der hamrer

løs

                      blå begynder

på

mørket

                      og ender

34-20

an insistence on presence on this floor in front of this crucifix

one

more
poem

                       where night
                       and day

made
from

                       meet

wrecked
words 

                      a release

and

blessings

                     of jackdaws

.

en insisteren på nærvær på dette gulv foran dette krucifiks

endnu

et
digt

                        hvor dag
                        og nat

lavet

af

                        mødes

kuldsejlede

ord

                        et udslip

og
velsignelser

                       af alliker

33-20

from before we were wheat chaff scattered by a stone wind

bread
and wine

                      and

                      tears

all is

included

                      are

all is
taken in

                      a

even
death

                      response

 

.

fra før vi var hvedeskaller spredte for en stenvind

brød
og vin 

                      og
                      tårer

alt

inkluderet

                      er

alt
taget ind

                      et

selv

døden

                      svar

32-20

from your desert ship you blame the ocean for not being where you are

in the itching eye

                                your blood
                                in me

and in the rising

mountain

                               and your
                               body too

Presence

being

                             till mine
                             is no longer

what

it is

                             mine

.

fra dit ørkenskib anklager du havet for ikke at være hvor du er

i det øje

der klør

                        dit blod
                        i mit

og i bjerget

der vokser

                       dit legeme
                       i mit

Nærvær

der er

                      til mit
                      ikke længere er

hvad

det e

                      mit

31-20

it’s a tale about the tail of a fish disappearing

among waves in a story about endless memory

nameless

                      on top
                      of the hill

the wind
fills

                      a stone

the outside                     

                      older
                      than the hill

.

det er fortællingen om halen af en fisk

der forsvinder mellem bølger i en historie
om endeløs hukommelse

navnløs

                     på toppen
                    af højen

fylder

vinden

                     en sten

det
ydre

                    ældre
                    end højen

30-20 (the little way / den lille vej)

washing potatoes in the centre of the universe

to boil

it down:

                        walking
                        the little way

a seed

dangling
in a spider’s web

                        begins with
                        lifting one foot

shaken

by the wind

                        in trust

.

vasker kartofler i universets centrum

for at

koge det
ned:

                        at gå

                        den lille vej

et frø

dingler
i et
edderkoppespind

                      begynder med

                      at løfte én fod

rystet
af vinden

                      i tillid

29-20

perhaps this sleep is for rocks and waving grasses

in

the body

of flesh

                    breaking bread

                    in my duotude

a perpetual

                   I settle

losing

of keys

                   for the crumbs

.

måske er denne søvn for sten og bølgende græs

i

kødets

legeme

                 i min tosomhed

                 bryder jeg brød

en konstant

                 og nøjes

taben

af nøgler

                 med krummerne

28-20

and then one morning a new coolness of air

proskinesis

                     a scent

on

an island

                     of earth

for the maker

of islands

                    where

                    it should be

.

og så en morgen en ny kølighed i luften

proskynese

                   en duft

på

en ø

                   af jord

for skaberen

af øer

                   hvor

                   den skal være

27-20

sparrows again, cheap and without death

wind

enough

                    in a temporary

                    exile

and

rain

                   watching

                   an apple

to

fill

one

night

                   and the shadow

                   of an apple

.

spurve igen, billige og uden død

vind

nok

                  i et midlertidigt

                  eksil

og

regn

                  betragtende

                  et æble

til

at fylde

én

nat

                  og skyggen

                  af et æble

Matt. 10,29

26-20

that summer she saw black ships she stopped dancing

for

my

power

                 now

                sparrows

                again

less

ness

                with

                or without

cornflowers

                death

.

den sommer hun så sorte skibe holdt hun op med at danse

for

min

magtes

               nu

              spurve

              igen

løs

hed

                med

                eller uden

kornblomster

                døden

25-20

the rain in your knees pulls the sun into a beetle

not

one

sparrow

falls

                  coming

                  and going

not

one

                  and staying

                  in place

sparrow

                  that’s in

                  the nature

without

                  of waves

.

regnen i dit knæ trækker solen ind i en bille

ikke

én

spurv

falder

                kommer

                og går

ikke

én

               og bliver

               på stedet

spurv

              det er

              i bølgers

uden

              natur

24-20

from the inexhaustible grace dandelions, cigars and an itch you can’t scratch alone

in a dream

                         midsummer

all your

poems

                         the rain

                         in your knees

turn into ladybirds

                         drags the sun

                         down

.

fra den uudtømmelige nåde mælkebøtter, cigarer og en kløen du ikke kan kradse alene

i en drøm

                       midsommer

forvandles

all dine digte

                       regnen

                       i dine knæ

til mariehøner

                       trækker solen

                       ned

23-20

faded rapeseed the field’s shorthand for summer

from

miserere

to miserere

                       from the inexhaustible

                       grace

I arrive

                      dandelions

at a newold

starting point

                      and cigars

.

afblomstret raps markens stenografi for sommer

fra

miserere

til miserere

                     fra den uudtømmelige

                     nåde

ankommer

jeg

                     mælkebøtter

til et nygammelt

udgangspunkt

                      og cigarer

22-20

at the end of light I stop writing dusk with milk

sneezing

                    faded rapeseed

see?

                   the field’s shorthand

you’re

nature

                   for summer

.

for enden af lyset holder jeg op med at skrive tusmørke med mælk

nyser

                 afblomstret raps

kan du se det?

                 markens stenografi

du er

natur

                 for sommer

21-20

there’s a Dane in the corner of my Danish room

unless

you stop

asking

                        end of the draught

the sea

                        I stop

won’t answer

                        writing rain

.

der er en dansker i hjørnet af min danske stue

medmindre

du holder op

med at spørge

                        tørken er ovre

vil

havet

                        jeg holder op

ikke svare

                        med at skrive regn

20-20

and you come to the sea where the sea comes to you

bathing

in anemones

                         there’s a Dane

you become

a sibling

                         in the corner

to everything

blue

                         of my room

.

og du kommer til havet hvor havet kommer til dig

badende

i anemoner

                        der er en dansker

bliver du

faderen

                        i hjørnet

til alt

der er

blåt

                        af min stue

19-20

around the dead bird someone drew a sun in the sand

“and what

if I told you

                        and you

                        come to

                        the sea

you

already

are

                        where

where

you’re

going?”

                        it comes to you

.

omkring den døde fugl har nogen tegnet en sol i sandet

”og hvad

hvis jeg

fortalte dig

                       og du

                       kommer

                       til havet

at du

allerede

er

                       hvor

hvor

du er

på vej

til?”

                      det kommer

                      til dig