08-22

 

indoors too I shelter the flame with a withered leaf

what
it comes
down

to:

                     in the 2^nd month

wash

the dishes

                     of November

sweep
the floor

                     an endless
                     wind

in
your
presence

               “You” you say and I am

.

også indendørs skærmer jeg flammen med et visnet blad

dette

er
essensen:

                       i novembers

vask
tallerknerne

                       2nden måned

fej

gulvet

                        en endeløs
                        vind

i

dit
nærvær

                   ”Du” siger du og jeg er

07-22

 

with every falling leaf the wind loses a tongue

gently

                              at the beginning

you take

me out

of time

                             or at the end

                             of words

and put me

back in

                            cornflowers

             … and on an ordinary Tuesday I recall your name

.

med hvert faldende blad mister vinden en tunge

nænsomt

                        ved begyndelsen

tager du

mig ud

af tiden

                        eller slutningen

                        af ord

og putter mig

tilbage

igen

                        kornblomster

             … og på en almindelig tirsdag genkalder jeg mig dit navn

06-22

 

now everyone’s rain

effortless

                                 among
                                 dust flowers

the chestnut tree

falls asleep

                                 and alder seeds

leaf

by leaf

                                I become

                   a solitary wish to return Your gaze

*

nu er alle regn

unden

anstrengelser

                          mellem
                          støvblomster

falder kastanjetræet

i søvn

                         og ellefrø

blad
for blad

                          bliver jeg til

               et enkelt ønske om at gengælde Dit blik

05-22

 

for no reason wiping away clouds with a blue finger

Wednesday

                             a surrender

and the scent
of autumn

                            without

waits

                            if’s and but’s

                 into the flame like a maple propeller

*

uden grund tørrer jeg skyer væk med en blå finger

onsdag

                           en overgivelse

og duften
af efterår

                           uden

venter

                          hvis’er og men’er

              ind i flammen som en ahornspropel

04-22

 

and the wind whispers in your hall of bones

oak
pollen

                       without

I tell
my nose

                       its landscape

not

                       would the hill

to worry

                       be a hill?

           in my sleeping house a ball of yarn becomes a ladder

.

og vinden hvisker i din sal af knogler

ege
pollen

                      uden

jeg siger
til min næse

                      sit landskab

at
den 
ikke

                     ville højen stadig

 

skal
bekymre

sig

                      være en høj?

          i mit sovende hus bliver et garnnøgle til en stige

03-22

where your blood was an absence of birds

hushed
wind

                    … but dust too

come live
in my house

                         can

of

withered
leaves

                        sing

                and I’ll catch your wind in my sail of bones

.

hvor dit blod var et fravær af fugle

tyssede

vind

                   … men også støv

kom

og bo
i mit hus

                        kan

af

visne
blade

                       synge

                 og jeg vil fange din vind i mit sejl af knogler

02-22

in this dream dreaming is impossible

no
words

                    before
                   and within
                   this
                   wind

lead

me

                   hushed

to

silence

                   I kneel

                   from the absence of birds you weave a bell

.

i denne drøm er det umuligt at drømme

ingen
ord

                  foran

                 og inde i
                 denne
                 vind

vil

lede
mig

                 tysset

                 ned

til

stilhed

                 knæler jeg

                 af fraværet af fugle væver jeg en klokke

01-22

every Sunday I think it’s a gull

deeper
into
you

                        in darkness too

after
body

                         an

and
blood

                        embrace

and the sound of your rain accompanies my withering

.

hver søndag tror jeg det er en måge

dybere
ind
i
dig

                     også i mørke

efter
legeme

                     en

og
blod

                     omfavnelse

og lyden af din regn akkompagnerer min visnen