02-23

exactly what is space when you’re holding it?

rain

between

                      in this city

passing

                     the sea’s

                     something

                     lost

showers

 

                    in other

                    people’s

                    past

          in these the last of days an unpopped popcorn

.

præcis hvad er rummet når du holder det?

regn

mellem

                          i denne by

forbigående

                          er havet

                          noget

                          mistet

byger

                         i andre

                         menneskers

                         fortid

           i disse de sidste tider et upoppet popcorn

1-23

what’s up, night? do you plan to eat all I can see?

it

could

                    utterly

                    doveless

be

                    we swirl

a

grave

                   in our

                   room

                   of rain

.

hvad så, nat? vil du spise alt jeg kan se?

det

kunne

                      komplet

                      dueløse

være

                     hvirvler

                     vi rundt

en

grav

                      i vort

                      værelse

                      af regn

08-22

 

indoors too I shelter the flame with a withered leaf

what
it comes
down

to:

                     in the 2^nd month

wash

the dishes

                     of November

sweep
the floor

                     an endless
                     wind

in
your
presence

               “You” you say and I am

.

også indendørs skærmer jeg flammen med et visnet blad

dette

er
essensen:

                       i novembers

vask
tallerknerne

                       2nden måned

fej

gulvet

                        en endeløs
                        vind

i

dit
nærvær

                   ”Du” siger du og jeg er

07-22

 

with every falling leaf the wind loses a tongue

gently

                              at the beginning

you take

me out

of time

                             or at the end

                             of words

and put me

back in

                            cornflowers

             … and on an ordinary Tuesday I recall your name

.

med hvert faldende blad mister vinden en tunge

nænsomt

                        ved begyndelsen

tager du

mig ud

af tiden

                        eller slutningen

                        af ord

og putter mig

tilbage

igen

                        kornblomster

             … og på en almindelig tirsdag genkalder jeg mig dit navn

06-22

 

now everyone’s rain

effortless

                                 among
                                 dust flowers

the chestnut tree

falls asleep

                                 and alder seeds

leaf

by leaf

                                I become

                   a solitary wish to return Your gaze

*

nu er alle regn

unden

anstrengelser

                          mellem
                          støvblomster

falder kastanjetræet

i søvn

                         og ellefrø

blad
for blad

                          bliver jeg til

               et enkelt ønske om at gengælde Dit blik

05-22

 

for no reason wiping away clouds with a blue finger

Wednesday

                             a surrender

and the scent
of autumn

                            without

waits

                            if’s and but’s

                 into the flame like a maple propeller

*

uden grund tørrer jeg skyer væk med en blå finger

onsdag

                           en overgivelse

og duften
af efterår

                           uden

venter

                          hvis’er og men’er

              ind i flammen som en ahornspropel

04-22

 

and the wind whispers in your hall of bones

oak
pollen

                       without

I tell
my nose

                       its landscape

not

                       would the hill

to worry

                       be a hill?

           in my sleeping house a ball of yarn becomes a ladder

.

og vinden hvisker i din sal af knogler

ege
pollen

                      uden

jeg siger
til min næse

                      sit landskab

at
den 
ikke

                     ville højen stadig

 

skal
bekymre

sig

                      være en høj?

          i mit sovende hus bliver et garnnøgle til en stige

03-22

where your blood was an absence of birds

hushed
wind

                    … but dust too

come live
in my house

                         can

of

withered
leaves

                        sing

                and I’ll catch your wind in my sail of bones

.

hvor dit blod var et fravær af fugle

tyssede

vind

                   … men også støv

kom

og bo
i mit hus

                        kan

af

visne
blade

                       synge

                 og jeg vil fange din vind i mit sejl af knogler

02-22

in this dream dreaming is impossible

no
words

                    before
                   and within
                   this
                   wind

lead

me

                   hushed

to

silence

                   I kneel

                   from the absence of birds you weave a bell

.

i denne drøm er det umuligt at drømme

ingen
ord

                  foran

                 og inde i
                 denne
                 vind

vil

lede
mig

                 tysset

                 ned

til

stilhed

                 knæler jeg

                 af fraværet af fugle væver jeg en klokke

01-22

every Sunday I think it’s a gull

deeper
into
you

                        in darkness too

after
body

                         an

and
blood

                        embrace

and the sound of your rain accompanies my withering

.

hver søndag tror jeg det er en måge

dybere
ind
i
dig

                     også i mørke

efter
legeme

                     en

og
blod

                     omfavnelse

og lyden af din regn akkompagnerer min visnen