Noah's 131st falling egg / Noahs 131te faldende æg

hot day

                     I don't know why she's falling but she is.

                     A free fall from above the clouds where

                     I hover or stand on a grassy cliff. Strangely

                     there are clouds above me and around me.

                     While she's falling she's breaking into pieces

                     like I picture an air plane would or perhaps

                     my “dream archive” has selected that. She's

                     falling apart while falling without her

                     appearance changing. She looks the same but I

                     know something essential has left her; she has lost

                     something. And the falling is long. I'm not surprised

                     that my arms can stretch as far as I can see but I

                     cannot break her fall.

I undress

                     I make use of the mechanics of dreams and

                     make sure I'm on the ground below her as well

                     to catch her. And I see me standing ready with

                     open arms.

                     Then a friend tells me that he suffers from

                     80 % Alzheimers … which sounds odd. But

                     he's in a big tent with a lot of painters painting

                     and he's a musician in the world I normally

                     call real.

a peach

                     young swallows

                     I tell the fly I'll let it out

                     if it won't sit still

hed dag

                    Jeg ved ikke hvorfor, men hun falder.

                    Et frit fald fra ovenover skyerne hvor jeg

                    svæver eller står på en græsklædt klippe.

                    Mærkeligt nok er der også skyer over og

                    omkring mig. Mens hun falder går hun i stykker,

                    ligesom jeg forestiller mig et fly ville eller som

                    mit ”drømme-arkiv” har valgt at vise mig.

                    Hun går i stykker, mens hun falder uden at

                    hendes udseende bliver anderledes. Hun ligner

                    sig selv, men jeg ved, at noget essentiel er forsvundet;

                    hun har mistet noget af sig. Og faldet er langt. Jeg er

                    ikke overrasket over, at mine arme kan strække sig

                    så langt, som jeg kan se, men jeg kan ikke bremse

                    hendes fald.

jeg klæder

                    Jeg bruger mit drømmeapparat og sikrer mig, at

                    jeg også står på jorden under hende, klar til at gribe.

                    Og jeg ser mig stå med åbne arme.

                    Så er der en ven, der fortæller mig, at han har

                    80% Alzheimers … hvilket lyder underligt. Men

                    han befinder sig i et telt med malere, der maler

                    og han er ellers musiker i den verden, jeg normalt

                    kalder virkelig.

en

fersken

af

                    unge svaler

                    jeg truer fluen

                    med at lukke den ud

                    hvis den ikke

                    er stille