Maya's Heels
dropping
baby
tomatoes
so, I know I don't drink any more and yet I seem to appreciate the fine whisky I keep in various places in the city some beneath the North-Eastern pillar of the Eiffel Tower behind some bricks in Big Ben some in the burial chambers of the pyramids (all of them) and what have you but I don't have to travel to get there I just think of it and presto! I'm under the impression that because I've distanced myself from intoxication the booze doesn't have an effect on me I remain sober
I enter my house now situated in Little Paris in Copenhagen (no such place exists) and the hall is made of water I actually enter a calm North Sea just by coming home (or is it the Adriatic Sea?) and is greeted by a young version of Pink Floyd recording a version of 'Echoes' (like they did in Pompei) and I sneak away into the kitchen for some coffee
the embroidered
storks
Maya sits there by the table overlooking a lush part of Ma Ganga in her usual grumpy mood smoking an unusual long cigarettes she's dressed like she has just come back from some posh nightclub her stilettos just dangling from her toes (she's got dead skin on her heels I see)
'had a good night?' I ask
'same old same old' she sighs
'you should know' I add
in the tapestry
not a drop of rain
how to convince an umbrella
it's needed ...
Mayas hæle
de taber
baby
tomater
o.k., jeg véd at jeg ikke drikker længere og alligevel ser det ud til at jeg værdsætter den fine whisky jeg gemmer forskellige steder i byen noget under det nord-østlige ben af Eiffeltårnet noget bag nogle mursten i Big Ben noget i begravelseskamrene i pyramiderne (alle sammen) og hvor véd jeg jeg behøver ikke rejse for at komme til dem jeg tænker blot på dem og vupti! jeg har det indtryk at jeg fordi jeg har taget afstand fra beruselse virker sprutten ikke længere på mig jeg forbliver ædru
jeg træder ind i mit hus der nu ligger i Lille Paris i København (stedet findes ikke) og entreen er lavet af vand faktisk træder jeg direkte ud/ind i et roligt Vesterhav blot ved at komme hjem (eller er det Adriaterhavet) og bliver modtaget af en ung udgave af Pink Floyd der er ved at optage en version af 'Echoes' (som de gjorde det i Pompei) og sniger mig ud i køkkenet for at få noget kaffe
de broderede
storke
Maya sidder der ved bordet der vender ud mod en frugtbar del af Ma Ganga i sit sædvanlige vrisne humør og ryger en udsædvanligt lang cigaret og klædt som var hun kun lige kommet hjem fra en dyr dyr natklub hendes stiletter dingler på det yderste af tæerne (hun har hård hud på hælene kan jeg se)
'har du haft en god nat?' spørger jeg
'det samme om og om igen' sukker hun
'ja det må du vide noget om' tilføjer jeg
i tapetet
ikke en dråbe regn
hvordan overbeviser man en paraply om
at den er ønsket?
No comments:
Post a Comment