Noah's 168th egg (Maya's Belly) / Noahs 168nde æg (Mayas mave)

Maya's Belly

mackerel clouds

I noticed Maya has painted toe nails at least on the right pinky her slippers hang loose on the tips of the first three toes as she's back at the table in the kitchen this morning overlooking parts of the Nile Delta I say 'morning' but by morning I mean the time of day you (I or Maya) crawl out of bed and in this case it's around 1 PM Maya knows she has a lot of nothing to do keeping up appearances for mortals to deal with but her many years of preparation has resulted in people putting up illusions for each other and most of her job now is just maintenance

I hook on their drifting

as she sits smoking I can see through a tiny opening in the silk gown where her stomach should be there's a vortex of green and black swirly patterns lightning and odd faint glimpses of red and blue as devas and demons are sucked back into nothingness when their particular job here or in a parallel universe is done she takes a couple of pills for too much stomach acid

'what? you thought I was invulnerable?' she snarls

'no, no, no … yea, sort of' I mumble embarrassed by being caught peeping

'well, I'm not. Live with it' she hammers her hand through the table which doesn't break but just proves the fact that it's a part of her veil translucent and immaterial

'sorry, I just thought …'

towards South

in failing hands a pearl for absorbed light

--*--

Mayas mave

makrelskyer

jeg lagde mærke til at Maya har malede tånegle i hvert fald på den højre lilletå hendes tøfler hænger løse på spidsen af de første tre tæer mens hun er tilbage ved bordet i køkkenet der denne morgen vender ud mod dele af Nildeltaet jeg siger 'godmorgen' men med morgen mener jeg den tid på dagen hvor jeg (eller Maya) kravler ud af sengen og i dette tilfælde er det omkring klokken 13 Maya ved at hun har masser af arbejde med at opretholde facaderne for de dødelige med de mange års forberedelser har resulteret i at folk i al almindelighed er gode til at præsentere hinanden for illusioner og blændværk og størstedelen af hendes job nu består i vedligeholdelse

jeg hægter mig på deres driven

som hun sidder der og ryger kan jeg gennem en lille åbning i silkemorgenkåben hvor hendes mave skulle være er den en sort og grøn hvirvel med mønstre og lyn og momentane svage glimt i rødt og blåt når devaer og dæmoner bliver suget tilbage ind i intetheden når deres specielle opgaver her eller i et parallelt univers er bragt til ende hun tager et par piller mod for megen mavesyre

'hvad? troede du jeg var usårlig?' snerrer hun

'nej, nej … ja, sådan da' mumler jeg pinligt berørt over at blive taget i at glo

'nåmen, det er jeg altså ikke. Lev med det' hun hamrer hånden gennem bordet som ikke går i stykker men blot understreger at det er en del af hendes slør gennemsigtigt og immaterielt

'undskyld, jeg troede bare …'

mod syd

i svigtende hænder en perle med opslugt lys