one
thousand
years
in a dream I fall off the wagon
disappointing myself and those I love.
I spend most of the dream running
around arranging for deposits of booze to
be hidden here and there and making
up bad excuses for going out or staying
in, to go to the basement or to the attic.
All the time with the feeling that I have
been found out. The mindset of the addict is a
high-frequency machine always scheming
and planning for ways and means to keep
the demon fed. It's quite exhausting.
It's an obsession that in itself gives birth and
life to a seemingly independent psychology
within the person. “Demon” is the easiest
term to handle. Then it's not your fault or
responsibility.
the
church
I wake up looking for hidden bottles.
but
older
hill
lonely noon
no one to mistrust
but my shadow
et
tusinde
år
i en drøm falder jeg af vandvognen og skuffer
mig selv og alle, jeg holder af. Jeg bruger
det meste af drømmen på at løbe rundt
og gemme flasker og depoter af sprut
rundtomkring og opfinde dårlige undskyldninger
for at gå ud eller blive inde, for at gå på loftet
eller i kælderen. Hele tiden har jeg fornemmelsen
af, at jeg er gennemskuet. Misbrugerens sind
er en højfrekvent maskine, der hele tiden
lægger planer og prøver at forudse, hvordan
dæmonen kan få sin føde. Det er ret udmattende.
Det er en besættelse, der i sig selv afføder og
giver liv til en tilsyneladende selvstændig
psykologi inde i personen. Det er nemmest,
at kalde det en ”dæmon”. Så er man selv uden
skyld og ansvar.
kirken
da jeg vågner, leder jeg efter gemte flasker
men
ældre
høj
ensom middag
ingen udover min skygge
til at mistro
